Har vi fattige børn i Danmark ?

Af Dorthe Ullemose

Dorthe Ullemose MF ( DF)

 

Har vi fattige børn i Danmark ?

 

Venstrefløjspartierne har meget travlt op til valget med, at fortælle at vi har over 50.000 fattige børn i Danmark. Enhedslisten i Svendborg mener, at vi har  690 fattige børn i Svendborg Kommune – Derfor har næstehjælperne sat 690 hjerter op foran den gamle fattiggård.

 

Men er ulighed i Danmark et problem ? Nej Danmark er et af verdens mest lige samfund. Jeg har ikke et ønske om, at nogen skal gå fra hus og hjem, men når man ud fra et regnestykke, siger, at vi har 50.000 flere fattige børn i Danmark, så står jeg helt af.

 

Størstedelen af fattige børn er af ikke- vestlig herkomst. Svaret er ikke en højere ydelse. Svaret er at forældrene arbejder.

 

Vi skal hjælpe dem, der ikke kan selv, men vi skal ikke gøre en hel nation til sociale klienter. Det er ikke et statsproblem når forældre prioritere deres penge på en tåbelig måde.

 

Dansk Folkeparti anerkender ikke den tidligere røde regerings grænse for økonomisk fattigdom.

Det er for snævert og firkantet at se på, om indkomsten ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse.

 

Med kontanthjælpsloftet har vi fundet en god balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden.

 

Kontanthjælp er og bliver en midlertidig forsørgelse. Kontanthjælp er ikke en langvarig forsørgelse – og det er slet ikke en langvarig passiv forsørgelse.

 

Langt de fleste af de ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp, har indvandrerbaggrund.

 

Hele 84 procent af ægtepar på kontanthjælp har baggrund i ikke-vestlige lande – de bliver altså forsørget af det offentlige, hvilket vil sige skatteyderne.

 

Hvis det alene stod til mig så skulle udlændinge forsørge sig selv indenfor kort tid.

 

Det bedste vi kan gøre for børn af kontanthjælpsmodtagere, er at mor og far er i beskæftigelse.

Det understøtter regeringen og DF med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der giver en klar økonomisk gevinst ved at tage et job med selv et lille timeantal.

Jeg håber at kontant- hjælpsloftet er kommet for at blive, men det kræver et borgerligt flertal til valget. Det skal kunne betale sig at arbejde. Børn skal opleve, at deres forældre er i arbejde og ikke på offentlig forsørgelse.

Hvis vi skal bryde den sociale arv og understøtte, at den næste generation får fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, så handler det om, at få mor og far i job.

Vi skal selvfølgelig have et sikkerhedsnet for mennesker, der i en periode ikke kan få arbejde, og her udgør kontanthjælpen fortsat et rimeligt for- sørgelsesgrundlag.

Et typisk kontanthjælpsægtepar med to børn har ca. 410.400 kr. i samlede offentlige ydelser og til- skud før skat pr. år. Det svarer til ca. 15.100 kr. om måneden, når skatten, husslejen og børnepasningen er betalt – og en enlig mor med to børn har stadigvæk 17.000 kroner at leve for og friplads til børnene. Når det er tilfældet så kan vi ikke tale om fattigdom.

 

Dit kryds til valget er afgørende fordi der er ingen tvivl om, at hvis Venstrefløjen får flertal, så bliver de stramninger, som DF sammen med regeringen har gennemført i denne valgperiode rullet tilbage.