SVENDBORG HAR STORE PROBLEMER MED INTEGRATION

Af Dorthe Ullemose

I Svendborg bliver der flere og flere fra de muslimske lande, der tildeles førtidspension. Oghovedparten af dem, der er arbejdsparate, er stadigvæk ikke selvforsørgende, trods de har været i byen i flere år.

Desværre er det ikke overraskende, for der findes ikke ét eneste land i Vesteuropa, hvor man har gennemført en succesfuld integration af muslimer. Det understreger en anerkendt forsker, Ruud Koopmans, der har brugt mere end 20 år af sit liv på at forske i integration. Ikke ét eneste land har formået at løse opgaven.

For enhver, der tager data og fakta seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere.
Det er helt befriende, at der findes forskere, der ikke lægger skjul på alt det, vi andre kan se og har sagt i flere år.

Nu må det efterhånden også gå op for især venstrefløjen, at indvandrere, flygtninge og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitets- og ledighedsstatistikkerne. Og de klarer sig betydeligt dårligere i skolen end danske unge.

Fire ud af fem børn af kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund.
Det er værd at have i baghovedet, når partier bruger “fattige” børn som løftestang for at nedbringe uligheden.

Vi har et massivt problem med islamisk fundamentalisme i dette land, og det skyldes ikke borgere, der kommer hertil fra Thailand, Vietnam eller Kina.
Udfordringerne skyldes folk, der kommer fra den muslimske verden, og der er en tendens påvenstrefløjen til at benægte kultur som et relevant element, når det angår integration. Man tror, det er ligegyldigt om de, der kommer til Danmark, er fra Syrien, Marokko eller Thailand. Det er det ikke. Det er altafgørende.
Erfaring viser nemlig, at det lader sig gøre at integrere folk, der kommer fra Østasien. Det er derimod oftest umuligt at integrere folk, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika – og sådan er det.
Det ville være dejligt, hvis venstrefløjen kunne forholde sig til det, i stedet for at komme med deres sædvanlige ævl om rascisme.